“Hvorfor er min leverance forsinket når leverandøren flere gange har bekræftet ETD?!”
Denne, og flere lignende udtalelser omkring manglende performance fra en specifik leverandør, udløser efter tid typisk et leverandør-skift. Men dette er ikke altid den billigste løsning, idet det er en bekostelig affære at finde, udvælge og optræne en ny samarbejdspartner. Alternativt tilbyder jeg gennem indblik i de problematikker og frustrationer der opleves hos kunden, gennem kulturforståelse at oprette nogle procedurer og brugbare værktøjer til et bedre samarbejde med den specifikke leverandør. Derved kan leverandøren bringes op på et givent niveau, uden bekostelige udskiftninger eller spildte ressourcer.
Desuden tilbyder jeg seminarer og workshops i Asiatisk kulturforståelse. Ved implementering af få værktøjer kan en fælles kultur skabes – med målbare resultater på bundlinien!